Når barnet kommer / går

Vigtigt at huske når I kommer og går

Når barnet kommer og går SKAL I altid tjekke ind/ud på touchskærmene, således at vi ved, hvem der er i Paddehatten. Husk også at sige godmorgen/farvel til personalet, så vi får taget imod jeres børn på en ordentlig måde og får snakket med Jer forældre. Dette gælder også ved afhentning på legepladsen

Husk altid at meddele os, hvis dit barn bliver hentet af andre, både via touchskærmen, men også gerne med besked til personalet, så vi sammen med barnet kan se frem til at fx. farmor kommer og henter.

HUSK!!! - lågerne til Paddehatten skal altid være lukkede.

  • OG det er kun voksne, der må åbne lågerne!
  • Det er FORBUDT at kravle over rækværket.
  • Ingen børn må gå uden for legepladsen - uden en voksen er med. De må heller ikke selv løbe ud til bilen, mens forældrene pakker eller andet.

Da vi i Paddehatten arbejder meget med selvhjulpenhed, så vil vi gerne at forældrene hjælper deres barn med at have udetøjet tilgængeligt i garderoben, så det er let at tage ned og hænge op igen for barnet. 
Hvis der er snavset tøj i løbet af dagen lægges det i barnets garderobe. Derfor skal I også være opmærksom på, om der er nok skiftetøj i barnets kurv i garderoben.
I vuggestuen har barnet en kurv på stuens badeværelse til skiftetøj, Så her må I meget gerne gå på badeværelset, når i afleverer/afhenter jeres barn for at tjekke kurvens indhold.