Vuggestuen

For at komme bedst muligt fra start, vil vi gerne fortælle hvordan vi forestiller os, at opstarten skal forløbe.

På den dag I har pladsen fra, vil vi gerne have at I laver en aftale om en samtale med stuens pædagog. Det betyder at barnets primærpædagog har mulighed for at tale med jer om barnet og planlægge opstarten i fællesskab. Vi har selvfølgelig nogle gode erfaringer vi gerne deler med jer, men det er jer, der kender barnet, og det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab får planlagt det, så det er bedst for barnet. Både Mor og Far er meget velkommen den første dag, så vi kan få hilst ordentligt på hinanden.

Som udgangspunkt, er det en god ide at afsætte en uge, max 14 dage til en god indkøring. De første par dage er I her sammen med barnet og derefter gradvis komme vi nærmere og nærmere det, der ligner jeres hverdag. Vores erfaring er, at vi får en bedre kontakt til barnet, når forældrene ikke er her. Derfor foreslår vi, at I på 2. dagen går ½-1 time efter aftale med pædagogen. Alt efter barnets reaktion, kan man eventuelt udvide med søvn på 3. dagen. Det er dog vigtigt, at vi kan få kontakt til jer, når/hvis vi fornemmer at barnet har brug for sine forældre.
Vi vil gerne have at barnet har en ”tryghedsting” med (en bamse, en sut, en klud eller andet). Det kan være et vigtigt holdepunkt, når der er meget nyt i en stor ny verden og man skal øve sig på at undvære Far og Mor.

Der vil være en primærvoksen omkring barnet i starten, men ret hurtigt vil barnet blive tryg ved de andre voksne på stuen og i vuggestuen. Det vil altid en pædagog, der har det overordnede ansvar for barnet og overblik over samarbejdet med jeres familie. Når det er sagt, er det naturligvis barnet selv der vil vælge sin yndlingsvoksne, når der er gået noget tid.

Vi vil i opstartsfasen have fokus på, at holde en tæt kontakt til jer og informere jer om barnets trivsel. Det samme forventer vi selvfølgelig af jer.

Alt det andet der er omkring barnet, indkøring og vuggestuelivet, aftaler vi den første dag.

Omkring 2 års alderen afholder vi en samtale, med udgangspunkt i dialogprofilen (Hjernen og hjertet), hvor vi snakker om barnets udvikling, dagligdag og fremtid i Paddehatten.

Hvis I eller vi har behov for yderligere samtaler, er der selvfølgelig mulighed for det.

Vi glæder os til at lære jeres barn og jer at kende.

I Paddehatten samarbejder vi med sundhedsplejersken og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til kost og ernæring for børn.

Sundhedsstyrelsen siger:
- Når barnet er 6 mdr. skal de i gang med at spise andet end bryst eller flaske. Mælk er stadig den primære næring, men stille og roligt skal barnet i gang med at øve sig på at spise, at tygge og derved styrke sin mundmotorik.
Det er også her barnet kan få ekstra væske i en kop, fx. vand eller modermælkserstatning. Barnet må endnu ikke få komælk. Frem mod barnet bliver 9 måneder, skal rigtig mad erstatte 2-4 måltider i løbet af dagen.
Paddehatten sørger for modermælkserstatning.

Når barnet er 9-12 måneder har de brug for 1, max 2 amninger eller flasker i løbet af et døgn.
Resten af barnets mad, overgår mere og mere til at være ligesom resten af familiens mad.
Barnet må nu få komælk i mad og surmælks-produkter.
Barnet drikker nu vand eller modermælks-erstatning af en kop. Hen mod barnet bliver 1 år, skal alle måltider erstattes af mad, svarende til barnets alder.

Når barnet er et år, skal det kunne spise fuldstændig det samme som resten af familien, og der er stort set ingen restriktioner på maden.
Det er vigtig at præsentere barnet for mange forskellige smage og konsistens fra starten.
Det forbygger kræsenhed og barnet er ofte meget åbne over for det der serveres, så jo bredere smagsvarianterne spænder, jo bedre er det for barnet.
Der ud over grundlægger barnet en god mund-motorik, når det bliver tilbudt og udfordret på forskellige madvarers konsistens, og en god mundmotorik er en god start på et godt sprog.

Når barnet starter med at spise noget nyt, vil det kunne ske, at de "kløjs" lidt i det. Det er ofte et spørgsmål at barnets hals skal vende sig til at blive brugt på en ny måde og det bliver udfordret på
forskellige madvarers konsistens. Det er vigtigt at de voksne bevare roen og lader barnet opleve, at det ikke er "farligt", så de tør prøve igen næste gang de udfordres.

I Paddehatten mener vi at
sutteflasker hører til i hjemmet. Det er en intim og nærværskrævende omsorgsopgave, der bedst varetages af forældrene. Hvis barnet skal have modermælkserstatning i dagtimerne, giver vi det
helst i en kop.

Når små børn bliver udfordret på en ny hverdag og opstart i vuggestue, kan de godt afvise den mad vi serverer for dem. Det er deres måde at vise os, at det ikke er som det plejer. Vi serverer god mad for dem, og hvis de vælger ikke at spise er det ok. Vi gør hvad vi kan for at gøre
måltiderne hyggelige og indbydende, og vi har erfaring for, at barnet nok skal begynde at spise når det føler sig klar. Så vi accepterer deres nej, da de får den gode, kendte mad derhjemme i trygge rammer.

Vi vil rigtig gerne tale om kost og ernæring med forældrene. Hvis det handler om konkrete madvarer eller ideer til mad, henviser vi til vores Anita i køkkenet. Hvis det handler om selve
det "at spise" og oplevelser omkring det, så grib fat i stuens pædagog til en snak om det.

Ved at bruge babytegn er vi som voksne med til at hjælpe det lille barn med, at det bliver set, hørt og forstået.

Inspiration til babytegn kommer primært fra USA, og er stadig nyt i Danmark, men flere og flere
institutioner er begyndt at bruge babytegn.
Linda Acredola og Susan Goodwyn er to bane-brydende amerikanske forskere i spædbarnets tidlige sproglige udvikling. Babytegn er skabt som supplement til talen/det verbale sprog, for at
fremme barnets sprogtilegnelse.

Det lille barn kan lære tegn for en hel række almindelige ting i deres hverdag og dermed nemmere blive forstået præcist – længe før de første ord. 

Man kan begynde at bruge babytegn fra ca. 9 mdr.
og frem til ca. 2-2½ års alderen. Det er forskelligt fra barn til barn, hvornår de begynder at bruge det, oftest fra 1 års alderen.
Vi har valgt af have fokus på babytegn fordi vi oplever, at det understøtter og stimulerer sproget også ifølge forskning. Der sker blandt andet en sprogstimulering ved at ordet/handlingen gentages igen og igen, når der bruges babytegn.

Sidegevinster ved babytegn er, at det mindsker frustration, opbygger tillid mellem børn og voksne, giver barnet mulighed for, at dele sin verden før det har det talte sprog, fremmer en positiv følelsesmæssig udvikling, fremmer barnets slevtillid og selvværd.

Det er vigtigt at både pædagoger og forældre/omsorgspersoner bruger de samme basistegn til barnet som ovenstående. Babytegn udføres på forskellige måder afhængigt af, hvilken bog man bruger. De fælles tegn som vælges skal derfor gerne være ens.

Vi opfordrer jer derfor til at se vores plancher på stuen med de tegn vi bruger.
Barnet kan også opfinde egne tegn med tiden og disse vil vi selvfølgelig gerne have kendskab til for at forstå dem/dit barn.

Nogle børn kan også sætte tegnene sammen fx sovetegn-suttetegn eller grædetegn-suttetegn.

Babytegn bruges også af nogle børn indbyrdes.
Eksempel på brug af babyegn for sut:
Hver gang barnet viser sutte-tegnet, der betyder, at det gerne vil have sin sut, oplever barnet at,
dels det går sutten og dels, at den voksne samtidig gentager ordet sut ” du vil gerne have din sut” efterfulgt at ordet sut i fx sætninger ” du vil gerne have din sut, du er træt” – ” det er rart med en sut når du skal sove”. Derved gentages ordet ligeså tit barnet beder om det og den voksne
gentager og gentager.

Vi glæder os til at blive klogere på babytegn og dets betydning. Håber at I som forældre sammen
med os, vil være med til at udforske denne verden.
Spørgsmål, spørg os endelig.

Hvis man har lyst til at læse mere selv, er her et udsnit af hvad der findes:

Bog af Manniche, Vibeke – ”Babytegn – tal med dit barn før det kan tale” forlaget Liva
(bogen handler om forskning og undersøgelser af babytegn).

Babytegn – til dig som gerne vil forstå dit barn (Rikke Winckler)

Bog ”Tot kan tegn” – børnebog med babytegn.

Flere apps til Ipad elller Iphone eller Android ved at der søges på ordet ”babytegn”.

Kort fortalt er babytegn, at lære børn tegn for nogle ord sammen med det talte sprog. TEGN MÅ IKKE STÅ ALENE, det vil sige at tegnene aldrig skal erstatte det talte sprog. Babytegn er ikke svært.
Babytegn er en forlængelse af det vi allerede gør, fx når vi vinker og peger med barnet.

Vi bruger fortrinsvis disse 12 babytegn:

• Barnet selv
• Sulten/spise
• Drikke/tørstig
• Lege
• Vente lidt
• Hjælp
• Mere
• Færdig
• Stop
• Sut
• Sove
• Ren ble

Haletudserne og Skrubtudserne er vores storbørnsgrupper til vuggestuen.

Børnene på stuen er mellem 2½ og 3½år.

Det primære fokus i mellemgruppen er selvhjulpenhed og at blive børnehaveklar.

Læs mere i vores folder

 

Kom godt fra start i vuggestuen

Hvis I som forældre har valgt, at jeres barn skal i Paddehattens vuggestue, så har I samtidig valgt at bringe jeres barn ind i såvel et stort børnefællesskab, som i mange forskellige mindre fællesskaber. Der er mange lærerige ting ved fællesskaber – ligesom der også kan være udfordringer. Som professionelle kan vi gennem disse fællesskaber være med til at ruste børnene til livet, men kun sammen med jer i et tillidsfuldt samarbejde.

Gode ting at træne før start

Søvn

I og jeres barn kan ”øve” jer i, at barnet kan falde i søvn uden fx at blive vugget i barnevognen. Det, at et barn kan falde til ro selv betyder også, at det i andre sammenhænge har en bedre selvregulering.

Når barnet starter i vuggestue i Paddehatten er det en god ide, at have noget velkendt med, som barnet kan finde tryghed i, som eksempelvis sut eller sovebamse.

Se i øvrigt Paddehattens søvnpolitik.

Mad

Når jeres barn begynder at spise fast føde, så lad barnet selv holde ske eller almindelig kop. Det sviner lidt, ja, men børn har brug for at mærke, røre og smage på den mad, som de skal lære at spise sig mætte i.

Hvis I har et lidt utålmodigt barn, som højlydt kalder på mad, så hjælp barnet ved selv at være rolig. Tal stille og roligt til barnet og servér først maden, når du er klar til det.

I vuggestuen er der mange sultne børn, som skal have mad samtidig. Den situation klarer jeres barn bedre, hvis det hjemmefra er vant til, at tingene foregår i et stille og roligt tempo. At kunne tåle at vente lidt på maden er også en forberedelse til at tåle, at andre behov kan udskydes lidt, hvilket er en nødvendighed i en vuggestue med andre børn.

Hvis jeres barn har alderen til at drikke af kop, er det en god idé, at sutteflasken ned/ud trappes, således at barnet ikke skal have flaske i vuggestuen.

Se desuden Paddehattens politik på vores hjemmeside ”Når man er under 1 år og går i Paddehatten” i forhold til mad og amning. Denne er lavet i henhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Motorik

Når jeres barn begynder at bevæge sig rundt, så lad barnet kravle eller mave sig hen til de ting, det ønsker at lege med. Selvom dit barn kan sidde selv, er det fortsat meget vigtigt det bliver lagt på maven. Støt barnet i at kunne selv, da det er med til at give barnet robusthed, selvtillid og selvværd.

Udepasning

Det er en god idé, at andre har passet barnet, før det starter i vuggestue. Hvis barnet ikke har prøvet adskillelsen fra jer, vil det have det meget svært ved at skulle håndtere både den og det, som fællesskabet indebærer, når det starter i vuggestue.

Samarbejde med sundhedsplejerske

Vi samarbejder med sundhedsplejersken og hvis forældre eller sundhedsplejersken har behov for en samtale er vi altid klar på en dialog.

Vi tror på at en god overgang mellem hjem og institution bliver optimal ved et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem personale og jer forældre.